søndag den 29. januar 2012

Kajkager.

Kajkager.
Kajkagen er min yndlingskage, og det har den været siden jeg var helt lille, og hvem kan dog stå for kaj?

Bundene er en marzerinkage med lidt for meget mel og sukker,
udelukkende fordi at den skal være mere stiv end slatten.
Man kan sagtens købe 3 lagkage bunde og udstikke sine
bunde med udstikkere - eller hvis man ikke har det så har
man vel en kop/krus. :-)
Udover bundene, skal du også indfarve marcipan, og bruge
pynt til at give kaj ansigt!

Jordbærcreme:
125g frosne jordbær
75g smør
75g palminsmør (stuetemp.)
3½ dl flormelis
2 spsk mæll
1 tsk jordbæraroma
2 blade husblads


Husbladsen ligges i blød i koldt vand.
Samtidig koges jordbærene op, med ½dl
flormelis - og blendes derefter.
Når bærene er blendet, putter du husbladsen
i når den er vredet op for vand, og lader
den smelte sammen med jordbærene.
Smør og palmin smør piskes sammen med de
resterende 3 dl. flormelis, der skal piskes meget
længe for at blandingen ikke smager af smør.
Tilsæt jordbæraroma og mælken og pisk videre.
Når smørcremen er ved at være der pisker du
jordbærgrøden i, og sætter massen på køl natten over.


Dagen efter udstikkes bundene.
Jordbærmassen piskes hurtigt, for at den bliver blød
og lækker at arbejde med, derefter hældes den i en sprøjtepose - hvis man
ikke har det kan en alm. frysepose også sagtens bruges - der klippes så hul,
og der sprøjtes en passende kugle på kaj-bundene.
Så skal der rulles marcipan ud  - jeg har købt odenses indfarvede marcipan
med pæresmag - udelukkende fordi den var på tilbud, for alm. marcipan kan
sagtens indfarves - men hold da op pæresmagen fra marcipanen
smagte fantastisk sammen med jordbærmassen! Marcipanen lægges forsigtigt over kajkagen, og klemmes rundt om bunden
- det overskydende skæres bare af og kan bruges igen.
Når munden skal laves skærer du bare et lige snit i kajkagen, og åbner
forsigtigt op - derefter skal han have øjne, som kan laves med glasur, slik,
krymmel eller hvad man nu lige ellers kan finde på, så er det bare fantasien
der sætter grænser for yderligere kreativitet. ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar