mandag den 25. juni 2012

Rød hue.



Denne kage er en studentergave til min helt igennem fantastiske barndomsveninde,
kagen indeholder jordbærmousse med friske jordbær og chokolademousse.

Blå hue.


Ja - når man er 19 år gammel, så bliver alle ens venner/veninder, bekendte osv. jo studenter,
det har resulteret i en masse forespørgelser om jeg ville lave en kage, har dog kun sagt ja til 2 -
på trods af hobbyen har jeg også andre ting at tage mig til. :p


selvforkælelse!

Ak - en lille smule shopping på denne tid af måneden gør altså underværker!

Cupcakeeeeparty!


Jeg har haft mine 2 skønne gamle kollegaer på besøg i min lille hytte, for at kreere disse.
Det var super hyggeligt og ja, lærerigt for os alle tror jeg - dejligt at have nogen med den samme
skøre hobby nord for fjorden. ;-)

Liljer!


Man kan jo ikke sige nej til at lave en kage til sin mor, når ens mor gør alt for en - vel??
Så jeg endte med at lave den her kage som hun skulle bruge til sit arbejde, meget impulst inden arbejde ;-)

mandag den 11. juni 2012

Tøsepynt!


Jeg glæder mig som et lille barn til at lave den her kage,
den er inspireret af www.chokoladechok.com's
sart romantik, og jeg håber bare at den bliver mindst
ligeså smuk - pyntet er nu sat til tørring den næste månedstid. ;-)

Tarte au citron.


Mhhh - siger jeg bare!
Den her, den spiller altså bare.
Opskriften er Prices, og findes på google. :-)

Hindbærtærter!


Nammenam, nu er der snart sommer!
Vi fik stillet til opgave i skolen at lave noget med
en masse forskellige råvarer, hvor vi skulle bruge allesammen.
Jeg lavede denne lækre hindbærtærte bagt i en mørdej, fra bunden:
Kransekagemasse m/ kakao
Hindbærkompot
Knuste makroner
Kagecreme.

Den var SÅ lækker, og nem at lave!
 


Shopping!

Jeg har længe overvejet at købe fra udenlandske webshops, og nu skulle det være - man kan jo ligeså godt spare hvor man kan når der er sådan et uendeligt udvalg af kagegrej!
Først var jeg på den svenske hjemmeside
www.kakburken.se, det gik også meget godt indtil jeg så prisen for forsendelse -
man er vel jyde!
Så gik jeg fluks på hjemmesiden fra Holland
www.deleukstetaartenshop.nl hvor jeg fandt de materialer jeg skulle bruge, til cirka samme pris, dog med en fragtpris på 80kr ca - fantastisk! Shoppen kan virkelig anbefales, jeg modtog ovenikøbet mine varer 4 dage efter bestilling - så skal der bages!!

Morfar!

Har lavet den her hurtige skakkage til min morfars 75års fødselsdag.
Kagen består af chokolade og vanilie bunde, smurt op og smurt
sammen med chokoladesmørcreme
- der er nemlig det ved den her kage .....
Jeg har lagt den sammen så den ligger i tern fra 2 af siderne ;-)
Han blev rigtig glad for den min kære morfar!

Baby cupcakes.


Ork, disse converse er simplthen noget af det
sødeste pynt synes jeg.
Jeg glæder mig helt til at jeg selv skal have børn,
så har jeg en undskyldning jo ;-)

søndag den 3. juni 2012

Fars dag.


Ja, jeg ved godt at jeg er lidt foran med fars dag kagen.
Men jeg har sådan rimelig meget at se til selv her under eksamensugen.
Så derfor har min far fået sin kage og krus her til aften.

Han blev super glad, men dog skulle han lige påpege at den manglede
et par knapper ( ... ja hvor mon jeg har fået mit perfektionist gen fra hva??)


Her er kagen efter den er smurt op - der kommer muligvis en how to til
November, succeen skal måske gentages på fødselsdagen - hvem ved?


Her er kagen bagfra, ja - perfekt er den ikke ...
Men på trods af det er alt spiseligt undtagen billedet og objektivet. :-)

Grøn tema.

Det her tema er blevet rimelig populært i min vennekreds,
det startede helt fra "20 års fødselsdagskagen".
Er meget tilfreds med temaet i de grønne farver, synes det
spiller meget godt sammen det hele!



Og lige bagfra også. ;-)

Fiskekage.


Har lavet denne søde fiske kage til en bekends kærestes fødselsdag. :-)
Kagen indeholder hindbærmousse og vaniliecreme!

baby converse


 Min søde gamle klassekammerat skal snart føde,
så er jeg ved at udarbejde disse søde converse til et
par cupcakes til hende og manden mens hun ligger på sygehuset.
To be continued ...

onsdag den 30. maj 2012

Fars dag!

Det hele startede med at jeg købte dette kop objektiv på ebay til 30 kr, til min far. Efter det kom jeg til at tænke på at jeg ville lave en kage tilfars dag, fordi min mor også havde fået en blomsterbuketkage i morsdags kage. Og hvad var mere oplagt end at bruge det objektiv til det så??



Her er selve kagen med greb og blitz, den er ikke perfekt, men jeg
har frosset den ned så jeg kan skære det sidste til og rette det sidste tilmed en klat fondant under det yderste lag - så jeg håber på det bedste!


Her er alt pynten som jeg har lavet på forhånd så at det kan nå og tørre,og ikke mindst for ikke at stresse på dagen - stress = dårligt håndværk!

Se hvad jeg har fået!

Jeg synes simpelthen at det er så fint, sådan et lille stempel til småkager i poser. Amen hvor jeg sådan glæder mig til jul, jeg kan lige se de små poser for mig med pebernødder og småkager med sådan en lille label på!

Nyt grej!

Jeg har lige fået noget nyt grej hjem som jeg har bestilt på ebay,
bla. disse stencils som jeg har brugt på disse 2 kager. 


Jeg havde fået noget mousse af min underbo fra hendes kager, så tænkte jeg at jeg ville lave nogen små kager fordi det var meningen at jeg skulle holde noget "cupcakes party" med 2 af mine gamle kollegaer i sidste weekend. Det blev desværre ikke til noget da en af bilerne valgte at strejke - øv! Men det gør vi så en anden gang i stedet for - det er altid dejligt at udfolde sig indenfor sin hobby med andre end sig selv.
Helt min interesse startede faktisk mere eller mindre på
et cupcakes kursus på Hjørring bibliotek hvor ejerne
af www.kage-magi.blogspot.com var værter. ;-)

fødselsdagskage.

Her er et lille smugkig på hvordan min næste kage kommer til at se ud, jeg skulle faktisk bare som om der var blomster nok. Men synes simpelthen det ser så fint ud, og spiller så godt sammen - så jeg selv glæder mig til at se det endelige resultat!





Pynt!


Min søde underbo kom op og spurgte mig om jeg ikke ville hjælpe mig medat lave noget pynt til en kage som hun skulle lave til sin søsters 23 års fødselsdag... om jeg ikke ville lave et par stilletter?
Hvor jeg så tænker, det er bare typisk - selvfølgelig havde jeg udskudt købet af udstikkeren til dem, selvfølgelig ....
Nå men jeg måtte jo prøve alligevel, i stedet tegnede jeg så en skabelon på et papirog brugte ellers mine runde udstikkere til resten, er faktisk meget tilfreds med 
resultatet, selvom det ligner lidt 2 venstre fødder - hehe. ;-)

lørdag den 5. maj 2012

Det skal fejres!


Åhh, jeg fandt jo langt om længe Dr. Oetkers konfetti krymmel,
og det skulle jo lige afprøves - så der blev bagt en omgang
Gulerod, kanel, karamel muffins (6stk):
2 æg
1½ dl rørsukker
1½ dl mel
10 karameller i tern
2 revne gulerødder
3 tsk vaniliesukker
2 tsk kanel
2 tsk bagepulver

Jeg blandede bare det hele sammen, og fyldte dem i forme.
obs - de er meget søde så hvis man ikke er til det,
så er det nok ikke lige disse cupcakes man skal lave, og
karamellen ligger desuden i bunden af formen, og kan
også sagtens undlades! :-D

Bages ved 180C i 25 min.
Jeg vil gerne lige understrege at jeg bager i miniovn,
og det kan derfor godt være at disse tider og grader
ikke passer sammen med andres ovne!

Vi fejrer desuden at jeg har fået fingrene i krymlet,
og at jeg har fået min første faste læser - jaaaaaa! ;-)





At smøre kagen op.



Du skal bruge:
En omgang smørcreme
En palet/spartel
En kæmpe portion tålmodighed


Jeg starter således med at trække en klat smørcreme fra
min sparted lodret hen ad kagen, glatter derefter ud og fylder
huller. At smøre flot op kræver en del øvelse, jeg er stadig
ikke just en fan!

Efter jeg har taget siderne af kagen, tager jeg toppen,
der er det en god idé at bruge en paletkniv og køre den over
kagen så den er helt glat!


Så langt så godt, så er det kun kanterne der skal gøres flotte,
jeg gør således, smider en klat på kanten, glatter den ud lodret og vandret.

 Når jeg er nogenlunde tilfreds med opsmøringen stiller jeg kagen på køl i 10 min.
og når de 10 min. er gået er smørcremen stivnet og jeg kan glatte det sidste ud!

Love is in the air!


Det er nu min 3 kærlighedskage i denne weekend,
Pernille ønskede en tro kopi af den tidligere kærlighedskage,
det er meget passende når ens fødevaretusch er død,
længe leve sukkerperler (host!).
Det skulle hun få ... altså næsten da!

Kagen indeholder vaniliebunde og chokoladeganache
og er smurt op med palminsmørcreme.

fredag den 4. maj 2012

At fylde kagen.


Sådan fylder jeg mine kager, du skal bruge:
Formen som kagen er bagt i.
En pose.
En palet/spartel.
3 bunde.
En mousse eller creme.


Jeg lægger posen ned i min form, og ligger derefter den bund
der skal være øverst på kagen  nederst i formen.
Fylder et lag mousse/creme i formen.
Lægger næste bund ovenpå, den grimmeste bund.
Mousse/creme på igen.
Derefter lægger du den sidste bund oveni moussen.
Den sidste bund du lægger i formen er bunden af kagen,
derfor er det vigtigt at den er så jævn som overhovedet muligt.
Du kan for din egen skyld, lægge et lag smørcreme i kanten inden
du lægger moussen i, så er kagen nemmere at smørre op.
For fyldet (mest bærmousse) kan godt glide med smørcremen.


Endnu en kærlighedskage.


Skulle lave endnu en kærlighedskage denne weekend.
Kagen indeholder blåbærmousse og vaniliebunde.

Chokoladeganache.


Sådan laver du chokoladeganache/creme.
Du skal bruge:

½l fløde
250g chokolade

Fremgangsmåde:

Du putter både fløde og chokolade i en gryde,
koger fløden op og smelter samtidig chokoladen deri.
Derefter stilles den på køl natten over.

Massen er igennem natten stivnet, og skal piskes kort op
til den ønskede konsistens til evt. kagefyld.

Kærlighedskage.



Var blevet spurgt om jeg ville lave en kærlighedskage,
med figurer ikke mindst. Jeg ville i hvert fald give det
et forsøg, det er første gang jeg har lavet menneskefigurer
og er faktisk rimelig tilfreds med resultatet af dem!

Her er det færdige resultat som jeg også er meget tilfreds med.
Jeg synes måske at der er et element for meget på kagen,
men alle de ønskede elementer befinder sig på kagen.
Og det vigtigste er jo også at "kunden" er tilfreds.

Kagen indeholdte et lag hindbærmousse,
et lag blåbærmousse og vaniliebunde,
kagen er smurt op med ganske alm. smørcreme:

250g smør
250g flourmelis
2 tsk. vaniliesukker
vaniliearoma

Det hele piskes sammen, til en luftig masse.

Jeg bruger normalt palminsmørcreme til at smørre mine kager
op med, men det havde de ikke. Så denne smørcreme går også an,
dog bliver den ikke ligeså stiv og stabil som palminsmørcremen.

Så skal der bages!



Så fik jeg alle mine nye forme hjem fra England,
man kan jo bare se kagerne for sig når de står stablet!

Jeg er så glad for dem, og de kom ovenikøbet en uge efter jeg
havde bestilt dem hjem, win win!



Samme dag støder jeg på Dr. Oetkers confetti krymmel
i super best, som jeg har ledt efter meeeget længe!

mandag den 30. april 2012

Cupcakes.


Jeg har meget, meget længe haft abstinenser for at lave sådan nogen cupcakes. De er så fine, jeg har bare ventet, og ventet og ventet på at Dr. Oetkers nye confettikrymmel kom ud i butikkerne
( -eftersom jeg føler at jeg er den eneste i verdenen der ikke
får reklame pakker med posten.) Så i protest efter at have ledt hele Hjørring igennem efter disse confetti flager, gik jeg en tur i tiger og fandt disse. Så mine kære cupcakes fik det ønskede udseende.

Cupcakesne består af chokolademuffins med citronsmørcreme.

Chokolademuffins (10 stk.):
2 æg
2 dl sukker
2½ dl mel
3 spsk kakao
2 tsk bagepulver
1 dl vand

Sukker og æg piskes luftigt, de øvrige ingredienser blandes i.

Bages ved 200C ca. 20 min.

Citronsmørcreme:
100g palmin
2 spsk smør
3 dl flourmelis
1 tsk vaniliesukker
Citronolie

Alle ingredienserne piskes sammen, til massen er luftige. ;-)

Citronolie kan skaffes på
www.bolsjehuset.dk,
hvor du kan finde et hav af fantastiske aromaer!

Disse fantastiske muffinforme jeg bruger er iøvrigt fra
www.annettesfavoritter.dk, de tager ikke farve fra fedtet,
eller noget, og er i et kraftigt materiale!


 

onsdag den 25. april 2012

Skoleopgave!



         Cheesecakes, pistacie petit fours og æblemacarones -
           det var det som min makker Rikke og jeg satte os for og lave til en opgave hvor vi skulle arbejde med
noget indenfor konditorfaget,
og derefter sælge det.
Jeg er yderst tilfreds med vores værker!
Hvis nogen er i tvivl kørte vi iøvrigt grøn tema. ;-)


 Æblemacarones (til 80-100 hele):

180g mandelmel
330g flourmelis
150g æggehvider
37,5g sukker
Æblearoma
Grøn farve

Mandelmel og flourmelis blandes sammen.
Æggehvider og sukker piskes til en stiv marengs.
Så vendes emnerne sammen, og der blandes
aroma og farve deri.
Dejen fyldes i en sprøjtepose og fyldes på bagepapiret
hvor der er tegner cirkler i ønskede størrelse :-)
Lad massen hvile på pladen i ½ time.
Derefter bages de i 15 min. ved 140C.
OBS - macaronesne må ikke tage farve eller sprække.
Udover det skal de være færdigbagt ellers hænger de fast!

Smørcreme:

100g smør uden salt
150g flourmelis
½dl fløde
Æblearoma
Citron

Det hele blandes, og piskes længe. Smages til med citron!
Derefter lægges de halve macarones sammen med smørcreme.


Efter de var færdige fyldte vi dem i celofan poser så de kunne sælges :-)


Cheesecakes bund(24-26cm):

300g digestive kiks
100g smør

Kiksene knuses, smørret smeltes og blandes sammen.
Derefter lægges den i bunden og stilles på køl.

Cheesecake masse:

½l piskefløde
200g flødeost, naturel
200g flourmelis.

Massen piskes til den er sådan lidt kraftig i konsistensen,
den smages til med vanilie og citron og fyldes derefter i formen.
Cheesecaken skal stå på køl natten over og kan derfter tages ud af formen.


Vi pyntede cheesecakesne med disse blomster af overtræks marcipan.
How to følger!
 

Pistacie petit fours (20stk):

250g nødder
250g sukker
14 æggehvider
250g smør
420g flourmelis
170g mel
Pistaciepasta

Nødder, sukker og hvider blendes sammen.
Massen hældes i en gryde og varmes let op.
Smørret smeltes og flourmelis og mel sigtes deri, mens der piskes.
Masserne vendes sammen, pistaciepasta tilsættes.
Dejen skal hvile i mindst en time.
Derefter fyldes kagerne i forme,
og bages i 14 min ved 180C
derefter 12-15 min ved 150C
Lad kagerne køles af før de tages ud af formene.


Sådan ser de ud efter de er dyppet i hvid chokolade,
fyldt med smørcreme og pyntet med en marcipan rose!